Byggelegepladsen på Bredegrund
OBS: Lukning af legeredskaber
Alle de permanente, selvbyggede legeredskaber, fx piratskibet og hængebroen, på Bredegrund er pt. lukkede, da sikkerheden ikke kan garanteres. Lige nu afventer vi resultatet af kommunens forundersøgelse.
Legepladshuset er fortsat åbent, og der er stadig andre aktiviteter på legepladsen.
Spørgsmål og svar vedrørende lukning af legeredskaber
Fold alle ud
Er legepladsen lukket eller åben?
Legepladsen er åben, men de dele, der er lavet gennem byggeleg, er lukkede, fordi de ikke lever op til reglerne.
Skulle legepladsen ikke bare renoveres?
Nej, desværre. De dele der blev bygget gennem byggeleg, kan ikke gøres lovlige, så de skal fjernes.
Hvor lang tid kommer det til at tage?
Lige nu arbejder vi sammen med børn, lokale borgere og personale om at finde ud af, hvordan de nye legepladser skal se ud.
Politikerne beslutter i sensommeren 2027, om der skal gives penge til nye legepladser. Hvis de siger ja, bruger vi 2028 på at designe og planlægge byggeriet.
Selve byggeriet sker i første halvdel af 2029, og de nye legepladser forventes klar til sommeren 2029.
Hvorfor tager det så lang tid?
Vi skal følge flere processer, så alle får mulighed for at blive hørt, og så skal vi overholde reglerne for både økonomi og byggeri.
Disse processer skal ske i en bestemt rækkefølge, og det tager tid.
Kan det ikke gå hurtigere?
Som udgangspunkt nej, men hvis det bliver muligt at gøre noget hurtigere, vil vi gøre det.
Bliver legeredskaberne, der står der i dag stående?
Nej. De legeredskaber som er bygget af brugerne gennem tiden, vil blive fjernet, da de ikke overholder bygningsreglementet og reglerne for legepladssikkerhed.
Hvornår bliver legeredskaberne taget ned?
Hvis der afsættes finansiering til etablering af nye lege-elementer ved budgetforhandlingerne i 2027, vil de dele af lege pladsen, der er spærret af, blive fjernet i 2028.
Bemandet med pædagogisk personale
Sommer:
- Mandag-fredag kl. 9-17
- Søndag 10-16
OBS: Byggeområdet lukker 15 minutter før resten af legepladsen.
For 2026 gælder det, at legepladsen ikke er bemandet på følgende datoer: 1. januar, 2. januar, 2. april, 3. april, 5. april, 6. april, 1. maj, 14. maj, 24. maj, 25. maj, 5. juni (fra kl. 12), 24. december, 25. december, 26. december og 31. december.
Du er velkommen til at holde børnefødselsdag udendørs på legepladsen.
Velkommen til den bemandede legeplads Bredegrund. Her er noget for alle – uanset alder og interesse!
To legepladser i én
Bredegrund er delt i to områder:
- Klassisk legeplads – åben døgnet rundt
- Byggelegeplads – åben i bemandingens åbningstid
Byggelegepladsen
Et stort, farverigt klatrelandskab venter på at blive udforsket. Her kan børn være med til at bygge huse og skabe nye legeuniverser. Personalet har bl.a. bygget:
- Et piratskib
- En hængebro
- En svævebane
Den klassiske legeplads
Der er masser af plads til bevægelse og leg:
- Tennisbane, badmintonbane og stangtennis
- Asfaltbane til mooncar, go-cart og egne hjul
- Mulighed for at låne stylter, kæpheste og bolde i åbningstiden
- Bålplads med udstyr til rådighed
Indendørs aktiviteter
I legepladshuset finder I:
- Brætspil
- Tegneredskaber og kreative materialer
- Værksteder med forskellige aktiviteter, man kan deltage i
Særlige faciliteter
Byggelegeplads med:
- Legepladshus med legetøj, brætspil, kreative værksteder og løbende aktiviteter i den bemandede åbningstid
- Bålplads
- Cykelbane
- Boldbur
- Svævebane
- Jorden-er-giftig-bane
- Sandkasse
Praktisk info
- Toilet og pusleplads
- Hunde er ikke tilladt
- Røgfri legeplads
- Handicapvenlig
De to andre af Københavns legepladser med særlig indretning for handicappede er Sansehaven i Fælledparken og legepladsen på Sundbyøster Plads på Amager.
Booking
Det er muligt at booke skattejagt og bålplads. Ring på 20 23 69 47 og hør om mulighederne.
Særlige regler for byggelegepladser
Københavns Kommune gør opmærksom på, at byggelegepladsområdet ikke er udformet efter sikkerhedsreglerne for almindelige legepladser.
Der gælder særlige regler for byggelegepladser med pædagogisk opsyn, og det er disse regler, der er overholdt på byggelegepladsområdet på Bredegrund.
Adresse
Byggelegepladsen på Bredegrund
Bredegrund 8