Børnegrundlovsdag

Mandag den 2. juni er børnegrundlovsdag. Derfor afholder de bemandede legepladser aktiviteter, som sætter fokus på det gode børneliv og børns rettigheder. Kom og leg med!

Program

Vis alle

Bispeengen

I ugen op til grundlovsdag kan man komme forbi legepladsen og stemme om, hvilken aktivitet børnene gerne vil have, vi afholder på legepladsen. 

Vi tæller stemmerne op på grundlovsdag og skriver på Facebook hvilken aktivitet, der har fået flest stemmer, og hvornår den afholdes. 

ByOasen

Tirsdag den 3. juni

Kl. 14-16.30: Her vil vi afholde en afstemning om at vælge navne til vores seks små kyllinger. 

Navneforslagene bliver løbende indsamlet op mod dagen og på selve dagen vil der være stemmesedler og stemmebokse hvor børnene kan afgive deres stemme.

Hans Tavsens Park Øst

Mandag den 2. juni

Vi laver en lang snor, hvor børnene kan hænge deres ønsker op, både på skrift og med tegninger.

Skydebanen

Mandag den 2. juni

Vi fejrer Børnenes Grundlovsdag under overskriften: “Hvis jeg var Statsminister ville jeg...”

Kom forbi og giv dit besyv med. Dine vise ord vil blive skrevet ned og på kreativ vis udstillet på legepladsen.

Tårnlegepladsen

Tirsdag den 3. juni

Kl. 10-16: Alle børn har ret til at blive hørt og taget alvorligt. Det markerer vi tirsdag d. 3. juni hvor du kan udtrykke din mening via mund (speakers-corner) eller med fælles kridt-collage. 

På Tårnet kan du sige din mening og altid finde en voksen der vil lytte.

Øselsgade

Mandag den 2. juni

Kl. 14-17: Vi maler nye skilte om hvad børn har ret til. Der vil være en talerstol hvor alle børn er velkommen til at snakke fra. Vi slutter af med saftevand og kiks

Vi håber at se en masse børn med noget på hjertet, som I vil dele.