ByOasen – den bemandede legeplads
Bemandet med pædagogisk personale
Sommer (uge 18-41)
- Mandag-fredag kl. 9-17 (Der er åbent til dyrene tirsdag- fredag kl. 9.30-16.30)
- Lørdag-søndag kl. 10-16 (Der er åbent til dyrene 10.15-15.30)
Vinter (uge 42-17)
- Mandag-fredag kl. 9-17 (Der er åbent til dyrene tirsdag-fredag kl. 9.30-16.30)
- Lørdag-søndag kl. 10-14 (Der er åbent til dyrene 10.15-13.30)
Hønsegården er lukket i hverdage mellem kl. 12 og 14.
For 2024 gælder det, at legepladsen ikke er bemandet på følgende datoer: 1. januar, 28. marts, 29. marts, 1. april, 1. maj, 9. maj, 20. maj, 5. juni (fra kl. 12), 24. december, 25. december, 26. december, 27. december, 28. december, 29. december, 30. december og 31. december.
Booking
Læringsforløb for skoler og institutioner kan bookes mindst 4 dage før på telefon: 20 34 28 17.
Hvis I kommer med mere end 10 børn, skal I ringe og melde jeres ankomst til personalet forinden.
ByOasen er en by-bondegård, hvor børn og unge kan komme helt tæt på geder, høns, kaniner, marsvin, fugle, insekter og sågar en slange!
Legepladsens pædagogiske personale deler ud af deres viden om stedets dyr og natur, og i løbet af dagen er der mulighed for at hjælpe dem med at passe dyrene.
ByOasen har desuden højbede, et udekøkken, et farverigt drivhus i genbrugsplastik og et stort opvarmet orangeri.
Der er bålplads med aktiviteter hver torsdag, hvor man kan lære at snitte i træ, lave mad på bål eller blot hygge omkring ilden.
Legepladsens ønske er at skabe interesse for natur, miljø, bæredygtighed og sundhed på Nørrebro. Her kan bydelens børn, unge, familier og ældre mødes om fælles aktiviteter og lære mere om naturen i byen.
Faciliteter
- Borde-bænkesæt til at spise madpakker
- Bålplads
- Grønne plantekasser
- Drivhus
- Orangeri
- Høns, kaniner, marsvin, geder, fugle, slange, insekter
- Svævebane
- Stor udendørs scene
Adresse
Den bemandede legeplads ByOasen
Agnes Henningsens Vej 11