Den bemandede legeplads i Enghaveparken

Den bemandede legeplads i Enghaveparken er et legehelle midt på Vesterbro – et af Københavns tættest befolkede områder.

Bemandet med pædagogisk personale

Sommer (uge 18-41)

  • Mandag-fredag kl. 9.30-17.30
  • Søndag kl. 10-16 (i uge 18-38)

Vinter (uge 42-17)

  • Mandag til fredag kl. 9-16.30

For 2024 gælder det, at legepladsen ikke er bemandet på følgende datoer: 1. januar, 28. marts, 29. marts, 1. april, 1. maj, 9. maj, 20. maj, 5. juni (fra kl. 12), 24. december, 25. december, 26. december, 27. december, 28. december, 29. december, 30. december og 31. december.

Legepladsen i Enghaveparken er et vigtigt åndehul for bydelens børnefamilier og institutioner. Her kan børnene frit boltre sig eller være med til de sjove, kreative aktiviteter, som det pædagogiske personale sætter gang i.

Uden for kan børnene bl.a. spille bold på den lille boldbane, klatre i det store edderkoppenet, prøve svævebanen og lege på kunstgræshøjen med trampolin og tunnelrør. Der er også en bålplads og små cykelbaner, der snor sig rundt på legepladsen. 

Hos medarbejderne kan børn frit låne sjove pedalbiler, legetøj, bolde og mooncars.

Legepladsen er fuldt indhegnet, så også småbørn trygt kan løbe omkring.

Inde i byrumshuset er der bl.a. krea-værksted hver torsdag. Der er også løbende teater, klovneshow og musik på legepladsen – hold øje med Facebook-siden.

Særlige faciliteter

Bemandet legeplads med:

  • Byrumshus med legetøj, brætspil og løbende aktiviteter i den bemandede åbningstid
  • Kreative værksteder
  • Bålplads
  • Boldbane og mulighed for at låne bolde
  • Babygynge, brætgynger og redegynge
  • Klatrestativ 
  • Sandkasser
  • Rutsjebane
  • Svævebane
  • Cykelbane
  • Kunstgræshøj med trampolin og tunnelrør
  • Edderkoppeklatrenet
  • Regnbuevippe
  • Forhindringsbane 
  • Armgangsbane 
  • Kolbøttestang

Praktisk info

  • Toilet og pusleplads inde i huset – tilgængeligt i bemandingstiden
  • Hunde er ikke tilladt 
  • Røgfri legeplads
  • Handicaptilgængelig

Adresse

Den bemandede legeplads i Enghaveparken

Ejderstedgade 1

1761 København V