Den bemandede legeplads Kulværket

Kulværket ligger i hjertet af Kulbaneparken i Valby. Her kan de større børn lege i det store, specielle gyngestativ, reparere cykler, være kreative eller bryde hovedet med skak.

Bemandet med pædagogisk personale

Hele året:

  • Mandag-fredag kl. 9.30-18
  • Lørdag-søndag kl. 10-17

Den udendørs legeplads er altid tilgængelig.

For 2025 gælder det, at legepladsen ikke er bemandet på følgende datoer: 1. januar, 17. april, 18. april, 21. april, 1. maj, 29. maj, 5. juni (fra kl. 12), 9. juni, 24. december, 25. december, 26. december og 31. december

1. januar 2026 er der ikke bemanding på legepladsen.

Booking

Det er muligt for privatpersoner, skoler og institutioner at booke udendørskøkkenet Lanternen. Det gøres ved at møde personligt op i åbningstiden. Man skal selv medbringe kul og køkkenudstyr. 

Kulværket ligger i midten af Kulbaneparken, hvor det gamle Valby Gasværk eksploderede i 1964. I dag er der god plads til, at bydelens børn, unge og voksne kan udfolde sig med forskellige aktiviteter.

Udendørs kan man passe og besøge høns og kaniner. Der et stort gyngestativ inspireret af det gamle gasværk og et stort klatrestativ. Derudover kan man benytte hængekøjer, boksepuder, slackline, TRX-trainer eller prøve svævebanen længere nede i parken. Man kan også spille bordtennis og hockey.

Der er højbede, drivhuse og bærbuske, som børnene er med til at passe. I Lanternen, som er et stort udekøkken, kan besøgende grille og spise mad.

Indenfor i legepladshuset kan man spille en masse brætspil, læse bøger, være kreativ, hilse på fisk og spille bordfodbold. Der er også et køkken, som børn og unge kan bruge sammen med personalet.

Derudover er der et værksted, hvor man kan få hjælp til at reparere sin cykel.

Tæt ved Kulværket er en stor kunstgræsbane, og det er muligt at låne fodbolde, volleyballs eller fodtennis af personalet.

Ved parken ligger Kulgraven, hvor man kan skate og spille basket. I sommerhalvåret er personalet ugentligt til stede i Kulgraven, hvor de låner rulleskøjter, løbehjul, BMX-cykler og skateboards ud.

Kulværkets personale sætter løbende gang i forskellige aktiviteter, som er åbne for alle. Af aktiviteter kan nævnes fodboldtræning, bål, skak- og brætspilscafe, madlavning, krea-café og værksted. Følg med på Facebook eller opslagstavlen på terrassen.

Særlige faciliteter

Bemandet legeplads med:

  • Legepladshus med brætspil, kreaværksted, bøger og køkken.
  • Udekøkken - LANTERNEN (skal bookes)
  • Højbede og drivhuse for børn og unge
  • Cykelværksted for børn og unge
  • Kæmpe gyngestativ
  • Klatrestativ
  • Stangtennis
  • Høns og kaniner
  • Svævebane
  • Kulgraven til skateboards, rulleskøjter, løbehjul og BMX-cykler
  • Kunstgræsbane til fodbold, volley og fodtennis.

Historie

Kulbaneparken er en af Københavns største, nye parker. Den ligger på det sted, hvor Valby Gasværk lå og senere eksploderede i 1964. Siden da har området ligget øde, indtil parken blev anlagt.

Kulbaneparken er udviklet med respekt for områdets historie og terræn, og i parken kan man finde mange referencer til fortiden.

Praktisk info

  • Toilet og puslebord tilgængeligt i bemandingstiden
  • Brug af alkohol og rygning er ikke tilladt
  • Hunde må ikke medbringes

Adresse

Den bemandede legeplads Kulværket

Kulbanevej 16

2500 Valby