Den bemandede legeplads i Kildevældsparken

I Kildevældsparken ligger den bemandede legeplads som en hyggelig lille oase på Østerbro. Her er god plads til både fysisk udfoldelse og hyggeligt samvær.

Bemandet med pædagogisk personale

  • Mandag, onsdag og torsdag kl. 9-17
  • Tirsdag kl. 9-18 
  • Fredag kl. 9-16

For 2025 gælder det, at legepladsen ikke er bemandet på følgende datoer: 1. januar, 17. april, 18. april, 21. april, 1. maj, 29. maj, 5. juni (fra kl. 12), 9. juni, 24. december, 25. december, 26. december, 27. december, 28. december, 29. december, 30. december og 31. december

Booking

Magnetfiskerisæt og bålpladsen kan bookes ved at ringe til legepladsen på 24 90 93 39.

På legepladsen i Kildevældsparken er der masser af muligheder for sjov, fysisk eller kreativ udfoldelse for voksne, unge, børn og familier både inde og ude.

Der er plads til alle, der har lyst til hyggeligt samvær og fællesskab med andre københavnere. Her kan du få gode oplevelser med leg, sport, kultur, kreativitet, magnetfiskeri, byhaver og biodiversitet både inde og ude.

Udenfor har legepladsen bl.a. klatrestativer, gynger, bordtennisbord, cykler og  byggebrædder. Der er også en kunstgræs- og gummiboldbane med lys, hvor man kan spille fodbold og basket. I åbningstiden kan man låne bolde.

Derudover er der bålsted og grill.

I legepladshuset kan man læse, lege, strikke, være kreativ og spille spil og bordfodbold. Legepladsen huser også "Børns bogvenner", som tilbyder læsetips og gratis bøger til alle.

Legepladsen er pædagogisk bemandet, og de ansatte skaber sammen med borgerne og samarbejdspartnere forskellige aktiviteter året rundt – inde og ude. Aktiviteterne er gratis og bliver løbende slået op på Facebook.

Hvis du har lyst til at være frivillig eller være med til at lave aktiviteter eller kulturelle events, så henvend dig til legepladsens personale på 24 90 93 39.

Særlige faciliteter

Bemandet legeplads med:

  • Legepladshus med rum for kreativitet samt et rum for leg til store og små samt børnefamilier: legetøj, brætspil, bord fodbold og løbende aktiviteter i den bemandede åbningstid
  • Kreative værksteder
  • Bålplads
  • Boldbane - kunstgræs og gummibane.
  • Bordtennis
  • Legestativ
  • Rutsjebane
  • Sandkasse
  • Udlån af bolde og et pænt udvalg af udendørslegetøj 
  • Udendørsspil som kan lånes ved forespørgsel 

Praktisk info

  • Toilet og pusleplads
  • Hunde er ikke tilladt 
  • Røgfri legeplads
  • Handicaptilgængelig

Adresse

Den bemandede legeplads i Kildevældsparken

Vognmandsmarken 69

2100 København Ø

Bemærk

Legepladsen ligger i et fint parkanlæg med springvand - tæt på Hans Knudsens Plads, togstationerne Ryparken og Svanemøllen samt bus 4E og bus 12.