Blegdamsremisen
Bemandet med pædagogisk personale
Legepladsen holder åbent for forskellige aldersgrupper på forskellige tidspunkter af dagen:
- Mandag: 09-12.20 (0-12 år) & 12.30-17 (3-12 år)
- Tirsdag: 09-12.20 (Legestue 0-3 år) & 12.30-17 (0-12 år)
- Onsdag: 09-12.20 (0-12 år) & 12.30-17 (3-12 år)
- Torsdag: 09-12.20 (Legestue 0-3 år) & 12.30-17 (0-12 år)
- Fredag: 10-16 (Familiedag, 0-12 år)
- Lørdag: 10-16 (0-12 år)
- Søndag: 10-16 (0-12 år)
Bemærk
- For ændringer i åbningstider, se Blegdamsremisens Facebook-side.
- Lukket i juli og august
- Weekendlukket til påske, pinse, jul og nytår
Den indendørs legeplads Blegdamsremisen er et af Københavns absolut mest populære og elskede legesteder.
I den store bygning er der masser af plads til boldspil og leg for børn i alle aldre.
Her er spændende legelandskab, boldbane, bordtennis, sørøverskib, tovbane og kreative værksteder. Legepladsen er pædagogisk bemandet med personale, der løbende sætter gang i aktiviteter.
Besøgende børnefamilier og daginstitutioner er velkomne til at spise deres medbragte mad i køkkenet.
Der er legestue for 0-3-årige tirsdag og torsdag fra kl. 9.00 til 12.30 – dog ikke i skoleferier.
Booking
Alle institutioner – børnehaver, skoler, fritidshjem m.v. skal booke tid til besøg. Der er begrænsede pladser, og fordelingen sker efter først til mølle princip.
Fra den 4. september 2023 kan der bookes tid på følgende tidspunkter:
Mandag kl. 12-14
Onsdag kl. 12-14
Fredag kl. 12-14
Der kan kun bookes én tid pr. gang. Ved aflysning kan der bookes en ny tid.
Der kan bookes tid på telefonnr. 35 26 46 66.
Institutioner kan booke tid mandage eller onsdage enten formiddag (9-12.20) eller eftermiddag (12.30-17)
Særlige faciliteter
Bemandet, indendørs legeplads med bl.a.:
- Boldbaner
- Legelandskab
- Bordtennis
- Sørøverskib
- Tovbane
- kreative værksteder
- Dyr
Historie
Den indendørs legeplads Blegdamsremisen hedder “remisen”, fordi den gamle bygning oprindeligt blev anvendt som remise, dvs. natgarage for byens legendariske sporvogne.
Praktisk info
- Toilet og pusleplads
- Hunde er ikke tilladt
- Røgfri legeplads
I er velkomne til at spise jeres medbragte mad i køkkenet.
Man kan desværre ikke holde fødselsdag på legepladsen.
Adresse
Den indendørs legeplads Blegdamsremisen
Blegdamsvej 132