Legepladsen i Udbygade

Indhegnet legeplads med klatrelandskab for børn i alderen 2-8 år.

Legepladsen i Udbygade er for børn i alderen cirka 2-8 år. Legepladsen ligger i et af Nørrebros klassiske boligkvarterer med beboelsesejendomme på alle sider.

Et stort, spændende klatrelandskab er indrettet, så der både er sjov leg for de helt små og for de lidt større børn. Klatrelandskabet har rutsjebaner, hængebro, kravletunnel, brandmandsstænger og kravlenet.

Legepladsen har også en stor redegynge, vippebord med plads til fire børn og en stor sandkasse med legeborde og legehus.

Legepladsen er  indhegnet hele vejen rundt af et lavt, rødt stakit og omgivet af en fin lindeallé med dobbelt trærække.

Kontakt

Legepladsen i Udbygade, mellem Sjællandsgade og Lynæsgade

Udbygade 3

2200 København N