Legepladsen på Blågårds Plads

Kunstlegeplads formgivet af billedkunstneren Eva Steen Christensen.

Legepladsen blev sat i stand i 2023

  • Hele legepladsen fik nyt grus
  • Gyngestativet blev renset
  • Vippeplader blev sat i stand
  • Klatreskulpturen blev sat i stand

Legepladsen ved Blågårds Plads er en af byens såkaldte kunstlegepladser.

Kunstneren Eva Steen Christensen har sat en ære i at tilpasse sine legeskulpturer til de omgivende rammer og til Kai Nielsens smukke granitskulpturer, der har prydet Blågårds Plads siden 1915.

Kunstlegepladsen har et meget langt og højt gyngestativ i forskellige farver med seks gynger. Der er to gynger til babyer og fire til de større børn.

Derudover har legepladsen en balancebane i smukke, lyse pasteller med platforme, som børnene kan hoppe rundt på. Nogle af platformene kan vippe, andre står stille.

Legepladsens største legeredskab er en stor, gennemsigtig klatrevæg, udformet som et hullet papirklip med store pastelfarvede platforme til at træde på, når man klatrer op.

Adresse

Legepladsen på Blågårds Plads

Blågårds Plads 25

2200 København N