Husumparkens bemandede legeplads

Legepladsen i Husumparken er et trygt og hyggeligt mødested for bydelens beboere i alle aldre og børnefamilier, institutioner og skoler.

Bemandet med pædagogisk personale

Sommer (uge 18-41)

  • Mandag-torsdag kl. 9.30-17
  • Fredag kl. 9.30-16.30

Vinter (uge 42-17)

  • Mandag-torsdag kl. 9-16.30
  • Fredag kl. 9-16 

Ingen bemanding på helligdage

På den bemandede legeplads i Husumparken er der mulighed for at børn i alle aldre kan lege og deltage i aktiviteter.

Udenfor på legepladsen er der bl.a. svævebane, klatrehøj og vipper. Der er også bordtennis, stangtennis og en bane til basket og fodbold. Desuden er der en overdækket bålplads, som kan benyttes efter aftale med personalet.

Til de små børn er der et område med sandkasse, legehus og en venlig trold! Legepladsen er indhegnet, så de små ikke forvilder sig ud.

I legepladsens åbningstid kan børnene låne cykler, mooncars, kæmpeskakbrikker, bordtennisbat, ketchers og meget mere. 

I byrumshuset kan børnene bl.a. male, tegne, klippe-klistre, spille brætspil og lege. Der er også et legekøkken, dukkekrog og mulighed for at sidde og læse en bog.

Legepladsens personale sætter løbende gang i sjove aktiviteter, som alle kan deltage i.

Legepladsen ligger med Husumparkens grønne arealer som nabo, hvor der er god plads til boldspil og solbadning.

Særlige faciliteter

Bemandet legeplads med:

  • Byrumshus med legetøj, brætspil, kreating og løbende aktiviteter i den bemandede åbningstid
  • Overdækket bålplads
  • Boldbane
  • Bordtennis 
  • Stangtennis 
  • Redegynger, babygynger og almindelige gynger 
  • Klatrehøj med rutsjebane
  • Svævebane
  • Edderkoppe-kravlenet

Praktisk info

  • Toilet og pusleplads
    • Det offentlige toilet uden pusleplads er åbent i weekenden
  • Hunde er ikke tilladt 
  • Røgfri legeplads
  • Handicaptilgængelig

Adresse

Husumparkens bemandede legeplads

Nordrupvej 16

2700 Brønshøj