Legepladsen på Brønshøj Torv

Legeplads og boldbane centralt i Brønshøj.

Legepladsen bliver sat i stand inden årets udgang

  • Nyt borde/bænke sæt 
  • Sandkassen får nye legebord og træstubbe

Legepladsen består af en cirkelformet legeskulptur i træ. Fra den to-etagers platform i midten udgår større cirkler med træstolper og stubbe i forskellige højder. Alt er forbundet med kravlereb, balancebomme, kolbøttestænger og armgangsstænger i op til 3 meters højde.



Balancebommen ruller, så man kan lege styrkelege på den, mens man holder fast i rebgelænderet højere oppe.



Oppe på "borgen" er der bro, "Spiderman-net", rutsjebane, brandmandsstiger og rebstiger.



Legepladsen har også en lille trampolin, gynger, en stor sandkasse med fint, blødt sand og vippedyr.



Det store boldbur har mål og striber til fodbold, håndbold og basket. Ved siden af boldburet ligger en lille grusbane til boldspil og petanque.



Legepladsen er indhegnet med låge ned med Brønshøjs gamle gadekær, mens hegnet ind mod Brønshøj Torv har en større åbning uden låge. Her ligger legepladsen, der hører til Brønshøj Skole. Bagved ligger Brønshøj Museum med en fint anlagt urtehave, der er åben året rundt.

Praktisk info

Der er toilet på Brønshøj Torv og Brønshøj Kirkegård.

Adresse

Legepladsen på Brønshøj Torv

v/ Krabbesholmvej 11

2700 Brønshøj