Norden i Børnehøjde

Den 23. marts, fejres Nordens Dag over hele Norden. Vi markerer det på legepladserne i løbet af uge 12 ved at lave aktiviteter med nordisk tema.

På de bemandede legepladser fejrer vi Norden i Børnehøjde på de bemandede legepladser. Ugen byder på spændende og sjove aktiviteter med nordisk tema. 

Åbent hus fredag den 21. marts på Christianshavns Vold 

Fredag den 21. marts kl. 10-16 inviterer legepladserne til åbent hus på den bemandede legeplads på Christianshavns Vold. Her kan I opleve hyggelige aktiviteter og se en udstilling af de spændende ting, der er blevet lavet på legepladserne i løbet af ugen.

Program for Norden i Børnehøjde på de bemandede legepladser

Vis alle

Christianshavns Vold

Mandag, onsdag & torsdag kl. 10-11.30: Quiz om Nordiske lande. 

Der findes 8 lande i Norden og det er Danmark, Grønland, Sverige, Norge, Island, Finland, Færøerne og Åland. Så kan du komme og udfordre dig i din viden om de Nordiske lande. Alle der deltager i denne quiz får en lille præmie for deres deltagelse.

Mandag, tirsdag & onsdag kl. 13.30-15.30: Krea-værksted med ”Vartegn i de Nordiske lande”. 

Kom og vær med til at bygge forskellige vartegn i de 8 Nordiske lande ud af genbrugsmaterialer. 

Fredag kl. 10-12 og kl. 13.30-15.30: Krea-værksted med ”Vartegn i de Nordiske lande”. 

Kom og vær med til at bygge forskellige vartegn i de 8 Nordiske lande ud af genbrugsmaterialer. 

Hans Tavsens Park Øst

Tirsdag den 18. marts kl. 15.00 - 16.30: Krea workhop med Grønland som tema
Fredag den 21. marts kl. 15.00 - 16.30: Kaffemik - Der vil være kage, kaffe, the, saft og oplæsning (så længe lager haves)

Kildevældsparken

Mandag den 17. marts til torsdag den 20. marts: Trolde har eksisteret i Norden i tusindvis af år. Racen er mindst lige så gammel som dværgene. Gråtrolde er den mindst almindelig som bor i hele Norden, i bjerge og skove. De fleste af dem vandrer rundt og spiser næsten alt, hvad de kan finde: bær, rødder svampe, snegle mm, dog ikke kød. I kan nu komme ud på jeres egen troldeskattejagt, når vi fejrer Norden på legepladsen i Kildevældsparken.

Nørrebroparken

Hvilke træer vokser der i Norden? Kom og bliv klogere på hvordan træerne og deres blade ser ud. Hør historier om træerne, og lad os sammen være kreative. Vi skal klippe, klistre og male indtil vi får lavet mange forskellige nordiske træer. Kom og vær med på følgende tidspunkter:


Mandag den 17. marts kl. 14.30-16.30
Tirsdag den 18. marts kl. 14.30-16.30
Torsdag den 20. marts kl. 14.30-16.30


Fredag den 21. marts tager vi træerne med til udstilling på Chr. Volds Legeplads

Remiseparken

Mandag den 17. marts kl. 14-15.30: Nordisk værksted
Tirsdag den 18. marts kl. 10-11.30: Nordisk værksted
Onsdag den 19. marts kl. 14-15.30: Nordisk værksted
Torsdag d. 20. marts kl. 10-11.30: Nordisk værksted

Skydebanehaven

Hele ugen har man mulighed for at prøve kræfter, med sin viden om de nordiske lande.


Mandag den 17. marts kl. 15-16.30: Kan man lave de Nordiske landes flag med perleplader, de kan få magnet bagpå, hvis man ønsker det.
Tirsdag den 18. marts kl. 15-16.30: Kan man lave Bind-runer i en badge-nøglering.
Onsdag den 19. marts kl. 15-16.30: Kan man lave Vikinge-armbånd af toiletruller.
Torsdag den 20. marts kl. 15-16.30: Bind-runer i en badge, hvor man selv skriver/laver tegnet.
Fredag den 21. marts kl. 15-16.30: Udlån af Kongespil, som man kan spille på græsplænen eller det lille boldbur.

Tårnlegepladsen

Hele ugen: Tårnlegepladsen vil have fokus på Grønland i løbet af ugen. Der vil blive arbejdet med mosaik-kunst som omdrejningspunkt for viden, respekt og forståelse.

Ørstedsparken

Hele ugen: I løbet af ugen kan du besøge os, hvor vi laver flag og tyder runer.

Åbent hus på Christianshavns Vold fredag den 21. marts

Vis alle

Program for dagen

Kl. 10–12: Genbrugs-krea med nordiske vartegn

Kl. 10 & 11:  Historier om nordens træer

Kl. 10: Bål med svenske fladbrød

Kl. 13: Quiz

Kl. 13–15.30: Sæt blade på nordens træer

Kl. 13.30–15.30: Genbrugs-krea med nordiske vartegn

Kl. 14: Bål med svenske fladbrød