Naturens uge på de bemandede legepladser

Som en del af Naturens Uge i starten af september, har de bemandede legepladser planlagt spændende, grønne aktiviteter. Vi håber på, at inspirere børn og familier til at komme mere ud i naturen!

I uge 36 inviterer de bemandede legepladser til spændende naturoplevelser i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. 

Årets tema for Naturens Uge er VILDT TÆT PÅ. På udvalgte legepladser har vores medarbejdere forberedt lærerige og sjove aktiviteter for børn og deres familier, hvor I kommer helt tæt på det mylder af liv, som findes på legepladserne. Tag med på krible krable safari, sanketur eller mal med din egen farvepalet udvundet af planter.  

Naturens Uge afholdes den 2.-8. september. 
Find alle aktiviteter for Naturens uge i København her.

Kom til Naturens Uge

Hvad: Skønne naturoplevelser i København! 

Hvornår: Uge 36, den 2.-8. september

Vi glæder os meget til at se jer

...til en sjov, hyggelig og lærerig uge med fokus på natur, grønt og planteliv!