Naturlegepladsen i Valbyparken

Den nyrenoverede naturlegeplads i Valbyparken er åben for for friluftsoplevelser, hvor børnene kan bevæge sig med højt til loftet.

Bemandet med pædagogisk personale

Sommersæson (fra uge 18 til og med uge 41):

  • Hverdage 9-17
  • (Torsdage i ulige uger 9-19)

Vintersæson (fra uge 42 til og med 1. maj):

  • Mandag-torsdag kl. 9.00-16.30
  • Fredag kl. 9.00-16.00
  • (Torsdage i ulige uger 9-18)

Legepladsen er ubemandet i weekenderne. 

Booking

Børnefamilier, private brugere samt skoler og institutioner kan på hverdage booke bålpladsen til børnevenlige aktiviteter. Ring og hør nærmere på telefonnummer 36 46 74 39.

Snobrødspinde og grillriste kan lånes på legepladsen. Pølser, snobrødsdej og andet til bålmaden medbringer man selv.

Skoler og institutioner

Det er muligt at booke og benytte Naturlegepladsens rammetilbud hel gratis til let og ubesværet at flytte undervisningen ud i et velfungerende udemiljø, fx omkring bålpladsen. Naturværkstedet/skolestuen kan også bookes. Der er plads til 10-12 børn.

Drop-In-Bål

Kom og vær med til “Drop-In-Bål” tirsdag og torsdag eftermiddage fra klokken 14 til 15.30 i vinterhalvåret.

Du kan selv tage noget med til bålet (f.eks. skumfiduser) eller se hvad personalet på legepladsen tilbyder på dagen (f.eks. fladbrød, at lave en fuglekugle eller snitterier).

Velkommen på Naturlegepladsen i Valbyparken.

Legepladsen i Valbyparken er Københavns største naturlegeplads, og med sine 20.000 m2 er der rig muligheder for udfoldelse i de grønne omgivelser.

På legepladsen kan børnene få friluftsoplevelser, hvor de kan lege og bevæge sig med højt til loftet. Familien kan medbringe grill, holde børnefødselsdag ved bålet og udforske det rige naturliv, der er på stedet.

På legepladsen forbinder den cirkulære gangbro legepladsens organisk formede bakkelandskab, sneglehøjen, blomsterhaven, petanquebanen og meget mere.

Fem unikke tårne danner markante punkter på gangbroen. Hvert tårn har sit eget tema inspireret af naturen: Lysets Tårn, Vindenes Tårn, Fuglenes Tårn, Forandringens Tårn og Det Grønne Tårn.

Rundt om legepladsen er der grønne stier, klatretræer og krat og huler, man kan gå på opdagelse i. 

I legepladsens åbningstid er det muligt at låne naturundersøgelsesmaterialer til at udforske livet under bladene.

Legepladsens personale sætter løbende gang i aktiviteter, der er åbne for alle - se opslag eller ring for at høre mere.

På legepladsen er der også sandkasse, tennisbaner, beachvolleybane, hockey og bordtennis, og det er muligt at låne trehjulet cykler, bolde m.m.

Skoler og institutioner kan benytte legepladsens rammetilbud og rekvisitter til sport og læring til at opfylde læreplanernes krav om inddragelse af natur og bevægelse i undervisningen. Ring for mere information.

Særlige faciliteter

Naturlegeplads med:

  • Borde-bænkesæt til at spise madpakker og picnic
  • Bålplads
  • Boldbane
  • Beachvolley 
  • Bordtennis
  • Sandkasser
  • Rutsjebane

Praktisk info

  • Toilet med pusleplads
  • Hunde og alkohol er ikke tilladt på legepladsens område
  • Røgfri legeplads

Du er velkommen til at holde børnefødselsdag udendørs på legepladsen. Ring hvis du vil låne bålstedet.

Adresse

Naturlegepladsen i Valbyparken

Hammelstrupvej 41

2450 København SV