Tårnlegepladsen i Fælledparken
Bemandet med pædagogisk personale
Sommer (uge 18-41)
- Mandag-torsdag kl. 9.30-17
- Fredag kl. 10-17
Vinter (uge 42-17)
- Mandag til torsdag kl. 9.00-16.30
- Fredag kl. 9.00-16.00
For 2024 gælder det, at legepladsen ikke er bemandet på følgende datoer: 1. januar, 28. marts, 29. marts, 1. april, 1. maj, 9. maj, 20. maj, 5. juni (fra kl. 12), 24. december, 25. december, 26. december, 27. december, 28. december, 29. december, 30. december og 31. december.
Booking
Bålpladsen skal bookes på telefon 23 67 76 20. I skal selv medbringe brænde.
Tårnlegepladsen er et hit blandt byens borgere i alle størrelser. Legepladsen er et fantastisk byrum, hvor børn kan udfolde sig, lege og nyde at være børn.
Legepladsen er inspireret af Københavns arkitektur og historie, og der er rig mulighed for at klatre og rutsje i byens ikoniske tårne.
Rundt om kan I bygge med sand eller fantasibrædder, spille bold på kunstgræsbanen, fange elektroniske fugle, tænde bål og meget mere.
Byrumshuset er pædagogisk bemandet i åbningstiden og danner rammen for drop-in fællesskaber på kryds og tværs. Inden for kan man tumle, være kreativ, spille spil og deltage i forskellige aktiviteter. Alle er velkomne!
På Tårnlegepladsen er der fokus på fællesskab og det gode børne- og familieliv.
Særlige faciliteter
Bemandet legeplads med blandt andet:
- Byrumshus med pædagogisk bemanding
- Byens ikoniske tårne i 'legepladsformat' med gangbroer og rutsjebaner
- Kunstgræsplæne
- Bålplads
- Byggelegeplads m. lege-brædder og sand til at bygge med
Ved siden af legepladsen er der en større bane til løbehjul.
Praktisk info
- Toilet og pusleplads tilgængeligt - også udenfor bemandingstiden
- Hunde er ikke tilladt
- Røgfri legeplads
Det er muligt at holde fødselsdag udendørs.
Adresse
Tårnlegepladsen i Fælledparken
Frederik V's Vej 4