Den bemandede legeplads i Nørrebroparken

"Flyverlegepladsen", en af byens største legepladser, ligger midt i Nørrebroparken med et væld af grønne initiativer, legeredskaber inspireret af bermudatrekanten, en bålplads og meget mere.

Bemandet med pædagogisk personale

Sommer (uge 18-41)

  • Mandag-fredag kl. 9-17
  • Søndag kl. 10-17 (i uge 18-38)

Vinter (uge 42-17)

  • Mandag-fredag kl. 9-17

Ingen bemanding på helligdage

Booking

Institutioner og skoler kan ringe på telefon 29 31 42 15 for at booke forløb på Krible Krable-Stien eller krea-aktiviteter

Det er muligt at låne bålstedet til fødselsdag eller lignende. Er det i legepladsens åbningstid, skal det aftales med personalet. Udenfor åbningstiden er det først til mølle.

Legepladsen ligger på et 3.500 kvadratmeter stort areal med græsplæner, store træer og en grøn cykelsti som nabo.

Udendørs er der en masse aktivitetsmuligheder som fx en tur i bynaturlabyrinten, på krible-krable-stien eller ind og ud blandt de mange plantekasser, hvor man kan lugte, føle og smage.

Man kan spille bordtennis, fodbold og basketball, gynge, cykle på mooncar og scootere, lege i sandkassen, spise mad ved bålpladsen og meget mere.

Der er også et stort legeområde, hvor man kan slippe fantasien løs. Det blev oprindeligt kaldet "Bermudatrekanten", fordi det er indrettet med en flyvemaskine, skibe og en stor hval, men i dag går legepladsen i folkemunde under navnet "Flyverlegepladsen". 

Inden for i det gule byrumshus kan man lege, være kreativ, spille brætspil, tegne og se på akvariefisk og vandrende pinde.

Det pædagogiske personale er til stede på legepladsen i åbningstiden, hvor de sætter gang i aktiviteter og altid er klar på en god snak.

I sommerhalvåret fyldes legepladsens soppesø med vand på udvalgte dage. Husk, at man skal have ble eller badetøj på, når man bader i soppesøen.

Særlige faciliteter

Bemandet legeplads med:

  • Byrumshus med legetøj, brætspil og løbende aktiviteter i den bemandede åbningstid
  • Dyr
  • Borde-bænkesæt til at spise madpakker
  • Kreative aktiviteter
  • Bålplads
  • Grønt i børnehøjde – legepladsen har grønne initiativer som grønne plantekasser og en krible-krable-sti.
  • Boldbane
  • Pannabane (mindre indhegnet boldbane)
  • Gynger (også babygynger)
  • Legestativ
  • Rutsjebane
  • Cykelbane
  • Jorden-er-giftig-bane/balance-sti
  • Sandkasser
  • Bordtennis
  • Klatrestativ
  • Bynaturlabyrint

Praktisk info

  • Legepladsen er røgfri
  • Toilet og pusleplads
  • Hunde er ikke tilladt på legepladsen

Adresse

Den bemandede legeplads i Nørrebroparken

Stefansgade 30

2200 København N

Bemærk

Legepladsen ligger tæt på de populære skaterpladser i Nørrebroparken og Superkilen, der strækker sig fra Aksel Larsens Plads til Tagensvej.