Legepladsen i Folkets Park

Farverige forhindringer, gynger og bordtennis centralt placeret i den lille bypark Folkets Park på Nørrebro.

Legepladsen har et stort aktivitetsmøbel, der er dekoreret som kunstværk i et samarbejde mellem billedkunstner Frederik Hesseldahl og skoleelever fra Blågårdsskolen.

Aktivitetsmøblet er til leg for både store og små, og har både greb til armgang og armhævninger, net til klatring, knuder til at kravle på og mulighed for parkour-leg for de lidt ældre med balanceleg og spring. Når man står på toppen af aktivitetsmøblet, er der en fin udsigt over den lille bypark.

Derudover er der:

  • Bordtennis
  • Klatreredskab i jern
  • Lille klatrevæg
  • Gynge
  • Klatrerør
  • Kolbøttestænger

I Folkets Park er der desuden bænke, borde og solplæner.

Adresse

Legepladsen i Folkets Park

Stengade 50

2200 København N