Legepladsen i BaNanna Park

Klassisk legeplads i Nørrebros store bypark BaNanna Park. Parken har også masser af andre aktivitetsmuligheder kombineret med solplæner og bænke til børn og voksne.

BaNanna Park ligger på en aflang grund omgivet af beboelsesejendomme.

Fra den lange banan er der fantastisk udsigt til et meget stort murmaleri af kunstnergruppen Copenhagen Cruise, der har ladet de mest elskede børne-TV-figurer flytte ind, bl.a. Cirkeline, Bamse og Mumitroldene.

Parken er blevet det helt store trækplaster for klatrere, der valfarter til parkens vartegn og indgangsportal – en 14 meter høj klatrevæg, der både har lodrette, vandrette og skrånende klatreflader med meget varieret sværhedsgrad.

Den 30 meter lange, kuperede gummibanan i græsset er til at løbe, rulle og sidde på. Det samme er en tilsvarende græsbeklædt vold på den store græsplæne midt i parken.

Særlige faciliteter

Det klassiske legepladsområde i parken består af

  • gynger
  • balancestubbe
  • et stort boldbur med blåt kunstgræs, fodboldmål og basketkurve
  • cykel- og væddeløbsbaner for børn

En indhegnet småbørnslegeplads med

  • klatreborg
  • tunnelrutsjebane
  • klatrerampe
  • udsigtstårn
Billede
BaNanna Park legeplads

Adresse

Legepladsen i BaNanna Park

Nannasgade 6

2200 København N