Legepladsen i Utterslev Mose, Piratlegepladsen
Legepladsen ligger på en lille eng ved den cykel- og gangsti, der løber langs mosen. Tæt på ligger også Fugleudsigtstårnet, Pilesvinget 7.
Legepladsen har form som scenen fra en sørøverfilm:
- Piratskib med styrmandsrat
- Bomme og stubbe som bringer dig helskindet over det farefulde vand
- Grønne øer med udkigsposter i træ
Bag legepladsen kan børnene begive sig på en farefuld færd ind i den grønne jungle, hvor de skal finde vej på en forhindringsbane langs stier, hængebro og væltede træstammer.
I engens modsatte hjørne ligger en af byens fitness-pavilloner i det fri. Her kan børn og voksne styrketræne ved hjælp af forskellige træningsmaskiner til at lave slalom-øvelser, mavebøjninger og andre krævende øvelser.
Kontakt
Piratlegepladsen, Utterslev Mose
v/ Pilesvinget 5
2700
Brønshøj