Legepladsen på Rødelandsvej
En sandflod slynger sig forbi tre små græsklædte høje, hvor børnene kan gå armgang, forcere en hængebro, kravle i rebstige, rutsjebane og balancere fra stub til stub. Her er også brandmandsreb med "trædeknopper" og en jorden-er-giftig-bane, der ender i et lille legehus i træ, hvor man igen kan få pusten.
I gyngestativerne hænger der en redegynge og to dækgynger.
Legepladsen ligger i et villakvarter direkte op til et åbent haveanlæg med græsplæne, hvor man kan lege, spille bold og lave skovtur.
Adresse
Legepladsen på Rødelandsvej, på hjørnet af Rødelandsvej/Stenlandsvej
Rødelandsvej 5
2300
København S